Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Ernest & Celestine ( 1 )
TVOptagelse
Ernest & Celestine ( 1 )
De små spøgelser
0.-2. klasse

DR Ramasjang

Tv-udsendelserne om Ernest og Celestine bygger på filmen lavet af den belgiske forfatter og illustrator Gabrielle Vincent, og hendes streg er videreført i tv-udsendelserne. De smukke akvareller giver en poetisk og børnevenlig dimension til handlingen, hvor der til tider behandles alvorlige og triste temaer.
Musen Célestine og bjørnen Ernest er de bedste venner og bor sammen. I dag samler de bær til syltetøj og møder tre små spøgelser.


"Ernest & Celestine ( 1 )" er en del af

Serie
Ernest & Celestine

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

I billedkunst kan arbejdes med at udvælge scener fra udsendelserne med fokus på samtale om stil, teknik, og udtryk. Disse kan siden være udgangspunkt for elevernes eget arbejde med tegning og akvareller.
Se først filmen uden afbrydelser.
Se den så igen og med udgangspunkt i kapitelsættet (elevspørgsmål) samtales fælles undervejs.
Efter filmen kan eleverne udvælge en til to vigtige scener fra filmen, som først tegnes med blyant på akvarelpapir og herefter males med akvarel. Det anbefales at introducere eleverne til de væsentligste dele omkring teknikken, inden de går i gang med akvarellen. Du kan også lade eleverne tegne billeder i frø-, fugle,- frøperspektiv evt. med udgangspunkt i billeder fra filmen.

Elevspørgsmål: Tre Små spøgelser

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Før Filmen
Hvorfor tror I filmen hedder Tre Små Spøgelser? Hvad tror I filmen handler om? Læg mærke til : -hvordan filmen er tegnet/malet (streg og farve) -perspektiv (frø-, fugle-, normalperspektiv undervejs i filmen) -lydene i handlingen -hvordan der arbejdes med at skabe dybde (forgrund, mellemgrund, baggrund)

02
00:01:45
Kapitelbillede
Et hul i brombærkrattet (Virkemiddel)
Celestine finder et hul i krattet. Hvor fører det hen? Hvordan har tegneren fået det til at ligne et hul? Hvor står Celestine, og hvor står du som publikum? Hvordan er farverne, streger, lys og mørke for at få effekten af et hul?

03
00:02:20
Kapitelbillede
Den hjemsøgte mølle
(Stop filmen her) Hvordan ser møllen ud? Hvordan kan du se, den er gammel? Hvilket perspektiv ses møllen fra (fugle-, normal- eller frøperspektiv)? Hvorfor har tegneren valgt dette perspektiv? Hvorfor tror du Ernest hvisker? Hvem er mest modig af de to venner?

04
00:03:32
Kapitelbillede
Huset hvor vennerne bor
(Stop filmen her) Beskriv hvordan huset ser ud, hvor de to venner bor? Hvad ser I i forgrunden og hvad er der i baggrunden? Læg mærke til at man kan se blyantstregerne tydeligt på træerne i forgrunden. Hvorfor tror I, at nogle af billederne får lov at stå lidt ufærdige?

05
00:04:09
Kapitelbillede
Ernest som rødhætte
Hvorfor siger Celestine, at Ernest minder om Rødhætte. Hun siger, at han skal passe på ulven. Hvad siger Ernest til det? Hvem virker mest modig? Hvorfor?

06
00:05:00
Kapitelbillede
Celestine alene i møllen
Fortæl hvad der sker inde i møllen med Celestine? Læg mærke til lydene i klippet. Hvordan er de? Hvordan virker de på Celestine? Fra hvilket perspektiv ses de tre spøgelser, som kommer ned fra loftet? Fugle-, normal- eller frøperspektiv? Hvad opnår tegneren med den effekt?

07
00:05:38
Kapitelbillede
Spøgelserne skræmmer
Hvorfor skræmmer musene bjørnene? Hvad synes de om bjørne? Hvad synes Celestine om bjørne? Hvorfor har hun mon et andet syn på bjørne end de andre mus?

08
00:07:19
Kapitelbillede
På møllens loft
(stop filmen her) Hvad ser man her? Hvordan opnås dybde i det her billede? Kig på forgrund, mellemgrund, baggrund.

09
00:07:33
Kapitelbillede
Er bjørne dumme?
Hvordan reagerer de andre mus, når Celestine siger hun bor sammen med en bjørn? Hvad siger moren til de tre små mus om bjørne? Hvad siger Celestine? Hvorfor er de uenige? Hvem har ret? Hvad gør Celestine inden hun går hjem?

10
00:08:54
Kapitelbillede
Ernest i møllen
Hvorfor vil Celestine forhindre Ernest mod at gå ind i møllen? Hvordan gør hun det? Virker det? Og hvad sker der så? Hvad hører vi der sker inde i møllen?

11
00:10:02
Kapitelbillede
Spøgelserne banker på
Hvad sker der efter de to venner er kommet hjem i sikkerhed? Hvem banker på vinduet? Hvad tror Ernest og nabodamen det er? Hvordan reagerer de? Hvad gør Celestine? Hvem er mest modig af de to venner?

12
00:11:24
Kapitelbillede
Ernest
Hvordan skifter Ernest ansigtsudstyk, mens han løber frem med kosten. Han starter med at se.... ud. Hvordan skifter udtrykket? Og hvad sker der så? Vi ser ham ikke falde. Hvordan ved vi han falder?

13
00:11:36
Kapitelbillede
Venner med de tre små spøgelser
Hvordan ender filmen? Hvordan bliver de venner? Det virker som om musene har troet en masse om bjørne, uden rigtigt at have kendt en bjørn. Og det virker som om bjørnene (Ernest) har troet noget om den hjemsøgte mølle, uden rigtigt at kende til det. Hvordan er de blevet klogere? Hvordan har Celestine opført sig? Kender du selv til at have fordomme - at tro noget om nogen uden rigtigt at kende til dem? Giv nogle eksempler.

Handlingsreferat - Henvendt til læreren

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:34
Kapitelbillede
Start
Udsendelsen begynder med, at Celestine tegner sine tre venner, som sidder model for hende. De taler om, dengang de mødtes, og handlingen springer tilbage til deres møde med et flash back.

02
00:01:07
Kapitelbillede
Brombærturen
Handlingen springer tilbage til dengang de to venner var på brombærtur.

03
00:02:19
Kapitelbillede
Den hjemsøgte mølle
I jagten på brombær finder de en gammel mølle, som Ernest har hørt er hjemsøgt af spøgelser. Det tror Celestine ikke på.

04
00:03:02
Kapitelbillede
Brombærsyltetøj
Tilbage i huset laves brombærsyltetøj, og spilles musik mens de venter på at det køler af. Da de spiser syltetøjen, minder Celestine Ernest om, at han har lovet et glas til Badolfi.

05
00:04:02
Kapitelbillede
Celestine alene på brombærtur
Ernest går over til Baldolfo med et glas brombærsyltøj, imens beslutter Celestine sig for, at hun vil gå ud og plukke flere brombær selv.

06
00:04:57
Kapitelbillede
Celestine ved den hjemsøgte mølle
Celestine går selv på brombærtur. Hun går ind i den gamle mølle og overraskes af tre spøgelser. Det viser sig dog at være tre mus, som forsøger at skræmme bjørne væk fra deres mølle ved at klæde sig ud som spøgelser. De viser Celestine, hvordan de skræmmer bjørnene, og Celestine spørger hvorfor de ikke kan lide bjørne.

07
00:06:54
Kapitelbillede
Pandekager i møllen
De spiser pandekager, og Celestine fortæller at hun bor sammen med Ernest. Det kan de andre mus ikke forstå. De synes bjørne er store, dumme og spiser mus. Hun tager afsked med en invitation til dem om bare at komme forbi, så de kan mødes Ernest.

08
00:08:28
Kapitelbillede
Ernest møder musene fra møllen
Ernest møder Celestine ved møllen og beslutter at gå derind. Han overraskes af "spøgelserne" og flygter med Celestine under armen. De tre små spøgelser løber efter dem for at redde Celestine fra bjørnen.

09
00:11:52
Kapitelbillede
De tre små spøgelser møder Ernest
Det afsløres at de tre spøgelser bare er mus, og de slutter dagen af med at spise brombærsyltetøj sammen alle fem. Her slutter handlingen.

Forfatter til forlæg
Gabrielle Vincent
Instruktør
Jean-Christophe Roger
Julien Chheng
Laurits Laursen
Komponist
Vincent Courtois
Manuskript­forfatter
Jean Regnaud
Oversætter
Helene Wolhardt Moe
Pædagogisk note
Helle Damgaard Melin
Stemmer
Anne Marie Helger
Knud Hartmann Richardt
Lars Brygmann
Rose-Marie Kjær-Westermann
Udgiver
DR Ramasjang
Udgivelsesår
2018
Faustnummer
TV0000113523
Fysisk beskrivelse
13 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
13 min..
TV-dato
22. okt. 2018 kl. 16.25