Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Overlevelse
Bog
OBS: Dette er et informationsmateriale til dig - det må ikke bruges i din undervisning
Iltjagt (bog 1)
Overlevelse
5.-6. klasse

Af Nicole Boyle Rødtnes

I en dyster fremtid må Alex og Liam kæmpe for at tjene penge til husleje, mad og ilt. Både til dem selv, men også den respirator, der holder deres mor i live. Arbejde hænger ikke på træerne - og det arbejde der er, viser sig snart at have store omkostninger for de to søskende. For 9-12-årige.


"Overlevelse" er en del af

Serie
Iltjagt

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

"Overlevelse" er en spændende, illustreret roman - og første del i den dystopiske spændingsserie "Iltjagt". Den blev nomineret i kategorien "Spænding - Bogen, der fik mig til at bide negle" ved Orla-Prisen 2023 og blev også udvalgt som årets bog til Verdensbogugen.
Bogen kan derfor både anvendes til at stimulere den selvstændige lystlæsning og forhåbentlig anspore nogle elever til at læse seriens øvrige titler, men er også oplagt fælles læsning, da den rummer potentiale til dialoger om klima, venskab og fremtid, som optager mange børn og unge.
Bogen rummer mulighed for at arbejde med genretræk inden for bl.a. klimafiktion, science fiction og dystopi, hvilket forlagets opgaver lægger op til (se link), og deriblandt findes også forslag til opgaver inden for persongalleri og fremstilling.
Illustrationerne af Tina Burholt understøtter handlingen og lægger op til at arbejde med komposition, beskæring og perspektiv i udvalgte opslag. Eleverne kan fx gruppevis udvælge et opslag, som gjorde særligt indtryk på dem under læsningen, og fx arbejde med billedanalysen i SkoleTube-programmet ThingLink.
Det vil være oplagt at arbejde tværfagligt med naturfagene om emnet ilt, fx med kapitelsættet i tv-udsendelsen "Ilt", og dermed aktivere elevernes forforståelse og faglige viden.

Materialeplatformens logo

Forlaget skriver: DET ER SVÆRT AT VÆRE ET GODT MENNESKE, NÅR ENS EGET LIV STÅR PÅ SPIL... I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Søskendeparret Liam og Alex kæmper for at overleve. Men i jagten på penge og ilt bliver de fanget i et livsfarligt spil. Bogen og det tilhørende undervisningsmateriale lægger op til spændende klassediskussioner om forholdet mellem penge, klasse og magt, samt hvordan fysiske behov påvirker karakterernes beslutninger og moralske kompas. Eleverne får mulighed for at spejle aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i en alternativ virkelighed, hvor temaer som ulighed og klima bliver sat på spidsen.

Illustrator
Tina Burholt
Pædagogisk note
Tina Joost
Redaktør
Jonas Holm Hansen
Nina Katarina Holm Coff
Udgiver
Alvilda
Udgivelsesår
2021
Faustnummer
6 165 063 6
ISBN-nummer
9788741516523
Fysisk beskrivelse
157 sider
Sprog
Dansk
Materialetype
Bog