Mattis og faren har altid været bedste venner. Faren er med til fodbold hver gang. Han støtter Mattis og opmuntrer ham med ord og klap. Pludselig en dag ændrer alt sig for Mattis. Faren bliver dræbt i en trafikulykke, og Mattis fundament i verden er væk. Den lille roman starter rigtigt cirka et halvt år efter ulykken. Familien flytter tættere på morens familie. Mattis har ikke lyst til at starte et nyt liv. Han afskyr alt det nye. Han vil slet ikke glemme faren og alt det, han står for. Det er hans frygt, at moren vil glemme. Ingen får lov til at komme tæt på ham. Dog lykkes det efterhånden nabopigen, den forsømte Frederikke, at komme lidt ind på ham. Langsomt går det op for ham, at den bedste måde at mindes fare, er at leve igen.