I 1960 kidnappede israelske Mossad-agenter Adolf Eichmann i en forstad til Buenos Aires. Han blev bedøvet og fløjet til Israel, hvor han blev stillet for retten, anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Den 11. december 1961 blev han dømt til døden. Eichmann appellerede dommen, og mens appelsagen blev behandlet, skrev Eichmann sine erindringer i håb om at fremstå som et bedre menneske. Her kalder Eichmann mordet på næsten seks millioner jøder for "den største og mest forfærdelige dødedans nogensinde". Allerede i 1957 havde Eichmann imidlertid dikteret sine erindringer til den hollandske nazijournalist Willem Sassen. Her tegner der sig et ganske andet billede af den bureaukratiske jødemorder, der siger "når jeg ser, hvor hurtigt tog kører fra Frankrig til Auschwitz, glædes jeg". Selv Sassen var chokeret og udtalte, at titlen på Eichmanns erindringer burde være "Dødens bogholder".