Hotellet, 1948
DR2
Dansk dokumentarserie i 6 afsnit. Vi er i hjertet af København, på Kongens Nytorv, i 1948. En hel verden vånder sig oven på verdenskrig, atombomber, lavkonjunkturer. Forude venter opsving og velfærd, men mange lever stadig i den dybeste armod. Rundt om hjørnet finder man stadig slumkvarterer med forfaldne ejendomme og skumle baggårde. Men her på torvet ligger Hotel d'Angleterre i al sin pragt. En kæmpe flødeskumskage, vel at mærke kun for de allerrigeste. De bliver opvartet af en hær af tjenende ånder, fra portieren til overtjeneren. Det er ét sted, men to verdener. Liv Thomsen fortæller om det ulige Danmark, der hersker langt op i det tyvende århundrede.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Hotellet 1948" bruger Hotel d'Angleterre som eksempel på en anden form for ulighed i samfundet. Dels er der uligheden og hierarkiet blandt de ansatte på hotellet, men også uligheden imellem gæsterne og de ansatte. Og endelig uligheden mellem det luksuriøse hotel og det omgivende slum. Hotellets historie omkring Anden Verdenskrig og efterkrigstiden bliver også fortalt.
Dokumentarserien giver et billede af uligheden i Danmark gennem et vertikalt snit, der starter i 1910 og slutter i 1962 med nedslag 6 forskellige steder: fabrikken, herregården, anstalten, hotellet, skibet og fortet.
Hver af disse stationer rummer deres fortælling om uligheden i datidens samfund.
Dokumentarserien eller enkelte afsnit vil være velegnede i historieundervisningen i forløb, der arbejder med industrialiseringen, tyende-sagen, Den kolde krig etc.
I samfundsfag er serien også yderst relevant. Man vil kunne få et historisk perspektiv på forløb, der har ex fokus på ulighed i Danmark. Og tilsvarende inden for kerneområdet "Sociologi", i forløb der ex arbejder med socialisering og social differentiering, eller samfundsforandringer. Men serien vil også kunne finde anvendelse inden for ex kerneområdet "Politik".
I danskfaglig sammenhæng vil enkelte afsnit af serien være et fint supplerende materiale til værklæsning eller specifikke forløb.
Og endelig vil serien kunne finde anvendelse i flerfaglige forløb, der knytter an til ovenstående.
-
Historie
-
Historiebrug
-