"Herregården 1920" bruger Gl. Estrup som eksempel, men man kunne for så vidt have valgt en af de andre ca. 700 herregårde, der har været i Danmark. Udsendelsen beskriver, hvordan arbejdsholdet var organiseret, og hvordan der var en tydelig adskillelse mellem top og bund i hierarkiet, hvilket bl.a. kan ses i hovedgårdens arkitektur og indretning. Endelig beskrives de store forandringer som skete i 1920'erne som følge af lensafløsningen og de nye arvelove.
Dokumentarserien giver et billede af uligheden i Danmark gennem et vertikalt snit, der starter i 1910 og slutter i 1962 med nedslag 6 forskellige steder: fabrikken, herregården, anstalten, hotellet, skibet og fortet.
Hver af disse stationer rummer deres fortælling om uligheden i datidens samfund.
Dokumentarserien eller enkelte afsnit vil være velegnede i historieundervisningen i forløb, der arbejder med industrialiseringen, tyende-sagen, Den kolde krig etc.
I samfundsfag er serien også yderst relevant. Man vil kunne få et historisk perspektiv på forløb, der har ex fokus på ulighed i Danmark. Og tilsvarende inden for kerneområdet "Sociologi", i forløb der ex arbejder med socialisering og social differentiering, eller samfundsforandringer. Men serien vil også kunne finde anvendelse inden for ex kerneområdet "Politik".
I danskfaglig sammenhæng vil enkelte afsnit af serien være et fint supplerende materiale til værklæsning eller specifikke forløb.
Og endelig vil serien kunne finde anvendelse i flerfaglige forløb, der knytter an til ovenstående.

• Historie
  • Historiebrug
    • Historiske scenarier