Kina mellem triumf og kaos (1)
Kejsere
DR2

Den britiske historiker Niall Ferguson rejser Kina tyndt for at finde svaret på, hvordan en femtedel af menneskeheden paradoksalt nok kan leve under et kommunistisk styre med en kapitalistisk økonomi. En del af svaret findes i Kinas historie: Lige siden kejser Qin Shi Huangdi i år 221 fvt. brutalt nedkæmpede sine rivaler og samlede Kina til ét rige, har der været en tradition for enevældige herskere, som ikke tåler nogen form for oprør. Alligevel har der altid været blodige oprør, som har kostet millioner af døde, og der er i den kinesiske befolkning en enorm angst for det kaos ("dong luan"), som disse oprør fører med sig. Oprørene har været berettigede, for der har i Kina også været en lang tradition for korruption: Allerede den sagnomspundne kejser Qin Shi Huangdi, som bl.a. indførte fælles mønt, fælles skrifttegn, opførte Den kinesiske mur, lod sig begrave med tusindvis af terracottakrigere osv., havde en embedsmand, Heshen, som tilranede sig værdier, der i dag ville svare til milliarder af kroner. I dag sker der fx det, at magtfulde embedsmænd lader sig bestikke til at give mægtige entreprenører byggetilladelser til jord, som tilhører fattige bønder. Deres rasende protester slås ned med hård hånd af Det kommunistiske parti, hvis ni mand stærke Politbureau er en slags nutidens "kejser": I besiddelse af al magt, men uden at være demokratisk valgt. Når kineserne accepterer denne centralmagt frem for kaos og anarki, hænger det også sammen med Konfutses årtusindgamle livsfilosofi, som udgør de kinesiske opdragelsesidealer: Social harmoni er vigtigere end individet.