TV!TV!TV! ( 32 )
DR2

Der er fart over feltet, når vært Ane Cortzen giver sin meget subjektive, underholdende og intelligente vurdering af tidens forskellige tv-genrer i Danmark og det store udland. Der er ganske korte indslag blot til lyst, men også længere og mere seriøse analyser. Denne gang går Cortzen i dybden med sprog på tv. DR er i mange år højborg for sproglig korrekthed, men i 1970'erne bliver der plads til provinsielle dialekter (fx Preben Heide), og tv bliver også det sted, hvorfra sociolekter og nye udtryk udbredes til hele landet: nogle udtryk fænger ikke (fx "aktuellert"), mens andre bliver klassikere (fx "det var ikke så ringe endda"). I dag er mangfoldigheden i talt dansk blevet så babelsk, at man i tv har en uofficiel "Prins Henrik-regel": er det talte dansk sværere at forstå end hans, kommer der undertekster på. Sprogredaktør på DR, Martin Kristiansen, fremhæver, at skriftnært dansk er blevet afløst af et mere talenært dansk, som føles mere autentisk og fx minder os urbane danskere om vore rødder i en mere enkel kultur på landet og i naturen. Live tv kræver årvågenhed, paratviden, nærvær, spontan ærlighed og evner til at multitaske, indgå i dialog med medværten og improvisere, mens fx nyhedsudsendelser stadig primært kræver troværdighed. Professor Jørn Lund påpeger, at dansk tv-sprog oprindelig var folkeopdragende, og at tv-kanaler i dag har hver sin sproglige og tidsmæssige rytme (DR Kultur fx dannet, objektiv og langsom, men TV3 ung, intim og hurtig). Ugens anmeldelse drejer sig om Kanal 4's "Kia Liv på Julemærkehjemmet", hvor Kia jamrende forsøger at tabe sig.