Grønlandsbørnene

Du er ikke logget ind

Tilbage

I den bedste mening (4)
Grønlandsbørnene

9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

I 1946 bliver den danske offentlighed opmærksom på, hvor ringe det sundhedsmæssigt og socialt står til i Grønland. Gennemsnitslevealderen er 35 år, hver tredje grønlænder dør af tuberkulose og mange familier lever på sultegrænsen. Den enerådende danske embedsmand Eske Brun udtænker i 1950 en langsigtet plan for, hvordan grønlænderne kan udvikle en elite af veluddannede, som kan føre Grønland ind i en bedre fremtid. Uddannelse kræver kendskab til det danske sprog, men da danske lærere i Grønland ikke kender til at undervise i dansk som fremmedsprog, beslutter man at sende tyve grønlandske børn til Danmark i et år. Børnene skal være ti drenge og ti piger, intelligente, 6-7 år gamle og forældreløse. Det viser sig dog at være umuligt at finde tyve sådanne børn, så man fraviger bl.a. kravet om, at børnene skal være forældreløse. Børnene kommer vitterlig væk fra dårlige sociale kår og oplever meget bedre sociale kår i Danmark, men dels bortadopteres seks af dem til deres danske værtsfamilie, uden at de selv bliver spurgt, og dels installeres de øvrige børn på et børnehjem, da de sendes tilbage til Grønland. Det sker, for at børnene ikke skal udsættes for et chok, hvis de sendes tilbage til familiens usle sociale kår, men konsekvensen bliver, at de skilles fra deres familie, og da de ikke må tale grønlandsk på børnehjemmet, er de snart ude af stand til at kommunikere med deres familie, når de lejlighedsvis får lov at besøge dem. I interviews fortæller nogle af dem om den ulykkelige skæbne, de formynderisk blev udsat for i den bedste mening.

"Grønlandsbørnene" er en del af