Du er ikke logget ind
Tilbage
I den bedste mening (2)
Gutterne fra Livø
DR2
Hvor mange borgmestre er der i København? På grundlag af dette og lignende spørgsmål, risikerer man i Danmark i den første del af det 20. århundrede ikke at bestå en intelligenstest og efterfølgende at blive erklæret "lettere åndssvag" og fortabe sine borgerlige rettigheder. Det sker navnlig, hvis man også viser tegn på "asocial adfærd", og det er ikke bare vold, brandstiftelse og tyveri, men også frihedstrang og arbejdsvægring, der tænkes på. De fattigste klasser i Danmark skal disciplineres, for de opfattes som en byrde for og trussel mod samfundets sammenhængskraft. Kvinder, der ikke vil indordne sig, men lever "umoralsk" og får diagnosen "lettere åndssvag" sendes i isolation på Sprogø, mens deres mandlige pendanter sendes til Livø. Det er overlægen Christian Keller, der fra 1910 vil sikre disse "åndelige undermålere" et liv med en vis frihed, og han holder af sine "elever", men hans efterfølger H. O. Wildenskov er videnskabsmand og taler om sine "patienter". Han er inspireret af tidens racehygiejniske teorier og ser de "åndelige undermålere" som en trussel mod samfundets biologiske grundlag. I 1930'ernes kriseramte Danmark får han den socialdemokratiske regerings opbakning til at sterilisere sine "patienter", så den danske arvemasse ikke degenererer. "Patienterne" tvinges til sterilisation eller lokkes med løfter om et liv i frihed, men dog stadig under regelmæssig kontrol. Det er netop protester fra bl.a. "resocialiserede patienter" som gør, at offentligheden efter 2. Verdenskrig får øjnene op for de racehygiejniske uhyrligheder, der er blevet begået i den bedste mening.
Gutterne fra Livø
9.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Hvor mange borgmestre er der i København? På grundlag af dette og lignende spørgsmål, risikerer man i Danmark i den første del af det 20. århundrede ikke at bestå en intelligenstest og efterfølgende at blive erklæret "lettere åndssvag" og fortabe sine borgerlige rettigheder. Det sker navnlig, hvis man også viser tegn på "asocial adfærd", og det er ikke bare vold, brandstiftelse og tyveri, men også frihedstrang og arbejdsvægring, der tænkes på. De fattigste klasser i Danmark skal disciplineres, for de opfattes som en byrde for og trussel mod samfundets sammenhængskraft. Kvinder, der ikke vil indordne sig, men lever "umoralsk" og får diagnosen "lettere åndssvag" sendes i isolation på Sprogø, mens deres mandlige pendanter sendes til Livø. Det er overlægen Christian Keller, der fra 1910 vil sikre disse "åndelige undermålere" et liv med en vis frihed, og han holder af sine "elever", men hans efterfølger H. O. Wildenskov er videnskabsmand og taler om sine "patienter". Han er inspireret af tidens racehygiejniske teorier og ser de "åndelige undermålere" som en trussel mod samfundets biologiske grundlag. I 1930'ernes kriseramte Danmark får han den socialdemokratiske regerings opbakning til at sterilisere sine "patienter", så den danske arvemasse ikke degenererer. "Patienterne" tvinges til sterilisation eller lokkes med løfter om et liv i frihed, men dog stadig under regelmæssig kontrol. Det er netop protester fra bl.a. "resocialiserede patienter" som gør, at offentligheden efter 2. Verdenskrig får øjnene op for de racehygiejniske uhyrligheder, der er blevet begået i den bedste mening.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetI historie og samfundsfag kan der sættes fokus på en anden tid, hvor man anbragte de samfundets "defekte" - i den bedste mening. Racehygiejne og eugenik i Danmark i 1930'erne. I denne dokumentar hører vi både om "gutterne på Livø" og "pigerne på Sprogø". Undersøg hvorfor man for 100 år siden placerede unge mænd på øen Livø og unge kvinder på Sprogø i "den bedste mening"? Hvorfor mente man, at det var godt for "gutterne" og "pigerne"? Hvordan opfattede man de unge mennesker? Hvad sagde lovgivningen?
-
Historie
-
Historiebrug
-
Bidragsyder
Lone Leegaard
Pædagogisk note
Karina Bruun Houg
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000017600
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 39 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
39 min..
TV-dato
13. feb. 2011 kl. 21.50