Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Det etiske rod
TVOptagelse
Deadline 2. sektion
Det etiske rod
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Den engelske forsker Aubrey de Grey hævder, at den rivende udvikling i medicinsk optimering i form af bioteknologi, nanoteknologi, stamcelleforskning, psykokirurgi, hjernedoping m.v. vil betyde, at vi snart vil kunne leve raske og sunde i 200 år. Denne prognose er måske jubeloptimistisk, men det er en kendsgerning, at levealder og fysisk livskvalitet stiger i den vestlige verden, og det medfører en række etiske problemer. Er det i orden at bruge fri abort til at fravælge et foster, der har et køn, som forældrene ikke ønsker? Bør depressive (kunne) behandles med et fysisk indgreb i hjernen i form af psykokirurgi? Bør organdonation lige fra vi fødes være den gældende norm på grundlag af "formodet samtykke", så hin enkelte aktivt skal fravælge denne sociale forpligtelse? Bør vi forske i stamceller? Er hjernedoping i orden, hvis det gør os dygtigere? Forfatter og neurobiolog Lone Frank og filosof Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, diskuterer i studiet. Birkler er varsom med hensyn til at give los, og ønsker at vurdere hver enkelt spørgsmål isoleret, mens Frank grundlæggende er meget positiv over for videnskabens fagre ny verden. Hun er også meget skeptisk over for Det Etiske Råd, som ifølge hende består af lægmænd og for mange teologer, der er med til at forhale en udvikling, de ikke har videnskabelig indsigt i. Birkler er selv kristen, men hævder alligevel, at Det Etiske Råd repræsenterer en bred vifte af forskellige etiske holdninger og en sund skepsis over for de ukendte sideeffekter af de videnskabelige muligheder.


"Det etiske rod" er en del af

Serie
Deadline 2. sektion

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Jes Stein Pedersen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000017546
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
30. jan. 2011 kl. 23.00