Rock gennem syv årtier (5)
De store rockgrupper
DR2

Stadionrock for op mod 50.000 tilhørere opstår som en nødvendighed sidst i 1960'erne, da alle vil høre grupper som Beatles og Rolling Stones, men op gennem 1970'erne og 1980'erne bliver ideen udviklet til et fuldstændigt koncept med fantastiske sceneshows, teateragtig koreografi, store tv-skærme, sing along-hymner osv. Led Zeppelin og Queen laver koncereter, der minder om religiøse ceremonier, men først hos Kiss bliver musikken mindre vigtig end det visuelle udtryk, et disciplineret show og merchandising (fx Kiss-dukker). Bruce Springsteens simple arbejderrock går i den modsatte retning med et simpelt sceneshow ved at satse på fansenes kærlighed til musikken. Engelske The Police turnerer i USA for overhovedet at blive kendte, men så kommer berømmelsen efterhånden. Navnlig da deres manager sender dem på en eksotisk verdensturné og træner dem i at give spændende interviews. Queen tager handsken op og spiller på fyldte stadions i Sydamerika, bl.a. foran 130.000 tilskuere i Brasilien. For at fylde stadions skal man have mindst et MTV-hit i starten af 1980'erne, og for Dire Straits bliver det ironisk nok den MTV-kritiske "Money for nothing". Da Bob Geldorf indbyder verdens store bands til at samles på Wembley til en upolitisk Band Aid-koncert for Afrika møder de op, og koncerten bliver et gennembrud for en ny supergruppe, U2. Med deres Zoo-tv koncert skaber U2 senere en politisk platform, hvor de viser og kritisk kommenterer tv, der tilfældigvis er i æteren under koncerten, ligesom de stiller direkte om til reportere i det borgerkrigshærgede Sarajevo.