Historien om Apartheid ( 2 )
DR2

Også i sportens verden spillede Apartheid en afgørende rolle. Der blev skelnet skarpt mellem hvide, farvede, indere og sorte afrikanere, og de måtte ikke dyrke sport henover racegrænserne. Kun hvide måtte stille op til OL for Sydafrika, men trods modstand i IOC (the International Olympic Committee) lykkedes det at få ekskluderet Sydafrika fra OL i 1964 i Japan, fordi de øvrige afrikanske lande truede med at boykotte legene. Initiativet til boykotten blev oprindelig taget af sydafrikaneren Dennis Brutus, der blev skudt på og sat i fængsel af politiet. Han flygtede fra fængslet og kunne i udlandet være med til at kæmpe for en boykot af Sydafrikas deltagelse i det næste OL i Mexico i 1968. Igen måtte man kæmpe mod de gamle, rige og hvide mænd i IOC, men mange ikke-vestlige lande støttede boykotten, og den blev nu permanent. Få år senere var Sydafrika bandlyst fra al international sport undtagen rugby, som var de hvides favoritsport. I rugby var man blandt verdens bedste, og "The Springboks" kunne besejre alle andre nationer. Nu blev holdet mødt med protester fra anti-apartheid demonstranter, uanset om de spillede i England, Australien, New Zealand eller andre steder. I både Australien og New Zealand blev lyset samtidig rettet mod disse landes egne problemer med at anerkende deres urbefolkning, aboriginies og maorierne. Da Nelson Mandela kom til magten, valgte han politisk klogt at lade Springboks blive symbol på et nyt Sydafrika, hvor sorte og hvide kunne blive forsonede.