Den hemmelige historie om "Gulag øhavet"
DR2

Den sovjetiske forfatter Aleksandr Solzjenitsyns skriver som ung officer i Den Røde Hær under Anden Verdenskrig nogle kritiske bemærkninger om Stalin i private breve og bliver anholdt af KGB og sendt i arbejdslejr. På grundlag af sine erfaringer her skriver han romanen "En dag i Ivan Denisovitjs liv", som beskriver en enkelt dag i arbejdslejrens helvede. Efter Stalins død i 1953 bliver Solzjenitsyn løsladt og hans roman udgivet i Sovjetunionen under præsident Khrusjtjovs "tøbrud". Solzjenitsyn bliver straks berømt, og tusinder skriver lange breve til ham, hvor de beskriver deres egne erfaringer fra arbejdslejrsystemet Gulag. Det danner grundlaget for Solzjenitsyns arbejde med en overordnet beskrivelse i "Gulag øhavet", der er en dokumentarisk beretning om det grusomme system af arbejdslejre spredt over hele Sovjetunionen. I 1964 sættes Khrusjtjov imidlertid fra magten og afløses af præsident Brezjnev, som gør en ende på "tøbruddet". Derfor må Solzjenitsyn holde sit skriveri hemmeligt, og han installeres af betroede i kredsen af tidligere Gulagfanger på en øde gård langt ude på landet for at kunne skrive i fred. I 1970 tildeles Solzjenitsyn Nobelprisen i litteratur, men han tør ikke forlade Sovjetunionen for at modtage den, for han frygter, at han ikke får lov at vende tilbage. Da KGB opsnapper et eksemplar af det færdige manuskript til "Gulag øhavet", må Solzjenitsyn handle hurtigt, og manuskriptet smugles til Vesten i form af mikrofilm. Det udgives i Frankrig i 1973, oversættes til 20 andre sprog og bliver en verdenssensation.