Af Karen Filskov
Figurdigte om insekter, der lever i Danmark og som alle har en lille historie at fortælle. Billedbog for naturinteresserede børn fra ca. 6 år og deres voksne.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne virkelig fine e-bog er en samling af 35 figurdigte om 35 forskellige perfekte insekter. Alt fra de sjældne, som vi ikke kender så godt, til de helt almindelige - også dem, som vi måske kender ALT for godt fra hverdagen.
Figurdigtene forestiller hver især det insekt, de handler om, og på kreativ vis har insektets ben, følehorn, vinger etc. lagt krop til ordene. Digtene er smukke og kreativt sat op med bogstaver i de farver, som insektet bærer.
For elever i de yngste klasser vil læsningen være en glæde i fællesskab med en voksen. Start fx med at vælge et figurdigt om et insekt de fleste elever allerede kender. Tal sammen om deres kendskab til insektet og læs herefter digtet op.
Undersøg digtene og arbejd med læsning og skrivning ved fx at lave et listedigt: Lad eleverne to og to tegne det insekt i har udvalgt i fællesskab på klassen, så det fylder et helt A4 ark. Fra figurdigtet i e-bogen, der fx vises på projektoren, vælger makkerparrene 10 ord, som de et af gangen skriver på en liste inden i deres tegnede insekt. Listen læses højt.
I kunne også skrive en hilsen eller et brev fra et insekt til et andet. Måske fortæller insekterne noget om, hvad det godt kan lide, hvor det bor, og hvad der er godt og rart ved livet, og måske også, hvad der er knap så rart.
For de lidt ældre læsere i 3. - 6. klasse vil eleverne selv kunne læse digtene og arbejde med dem fx ud fra forlagets undervisningsmateriale, som gratis kan downloades. Linket findes under "supplerende materialer".
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Fremstilling
-
- Gå til Undervisningsmateriale fra forlaget
- Hertil findes supplerende materiale på internettet