At gynge i mørke
Af Jesper Wung-Sung
Illustreret novelle om Svante, der flygter fra sine tanker og følelser ved at presse kroppen, når han gynger i mørket. Til 13-15-årige.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetAt gynge i mørket er i sine ord og illustrationer en smuk billedfortælling om overgangen fra barndom til ungdom. Teksten er skrevet af Jesper Wung-Sung, der på fineste vis fortæller om forvandlingen fra leg og fantasi til forelskelse. Samtidig handler den om et far-søn forhold, der fremstilles på en finurlig og ordfattig måde. Den smukke fortælling suppleres af nogle mindst lige så smukke illustrationer, der er tegnet af Rasmus Meisler. Billedfortællingen er et oplagt værk at arbejde med i danskundervisningen, da den er rig på analyse- og fortolkningsmuligheder samt kan perspektiveres til et utal af titler med samme tematikker.
At gynge i mørke er en del af serien MODVÆRK, hvor konceptet er stor litteratur i et lille format. Bogen er kvadratisk (16x16 cm) og har hårdt omslag. Der udarbejdes gratis undervisningsmateriale til værkerne - find link til litteraturforløbet under "Supplerende materialer".

Forlaget skriver: Selvom Svante får kvalme, når han gynger for meget, elsker han det. På gyngen kan han forestille sig alt: Han kan både være verdensmester i at gynge, og han kan tale med Selma fra klassen, som han er ret vild med. At gynge i mørke er en sanselig fortælling om en spirende forelskelse, om grænselandet mellem barndom og ungdom. En fortælling om at gynge, indtil hovedet er tømt for tanker, om pindsvin, ensomhed og løsrivelse.Af den prisvindende forfatter Jesper Wung-SungI Alineas danskportal finder du både At gynge i mørke og litteraturforløb til titlen.